Tirsdag den 4. november 2025 kl. 19.00: Østrigske topvine v. Nemogården
Vi skal vist helt tilbage til 2012 for at finde Østrigske vine i klubregi, dengang en klubaften. Men Nemogården i Solrød har faktisk et ganske pænt udvalg af Østrigske vine, som vi nu skal prøve at smage på. Kenneth fra Nemogården har jo tidligere præsenteret sine Italienske ”kongevine” med stor succes, og nu tager vi springet lidt nordpå og prøver et tilsvarende arrangement med Østrigske ”kongevine”. Det er nok de færreste som kender de lidt dyrere, men fremragende vine som Østrig kan byde på. Her får du muligheden for at smage en række af disse vine, både hvide og røde (se www.nemogaarden.dk).
Pris 350,- Max. 22 deltagere efter først til mølle princippet.
(klubbens medlemmer med deltager har fortrinsret)
Tilmelding tirsdag 28. oktober.