Tirsdag den 6. februar 2024 kl. 1900 : ” Nord-Amerikanske vine”
Årets første arrangement kommer til at handle om USA, som er er verdens fjerde største ”vinland”.
Vi har inviteret Bo fra Vin og Vin i Greve, som jo i 2023 havde succes med et arrangement omkring Syd Amerika, til at stå for arrangementet. Så vi tør godt garantere for kvaliteten denne aften.
Mere end 80% af den vin der produceres i USA, kommer fra Californien, og det er vel også de vine, som de fleste danskere kender. Men flere amerikanske stater producerer faktisk fremragende vine, som dog kan være svære at finde i danske butikker. Vi har derfor tilstræbt, at denne smagning ikke bare kommer til at handle om Californien, men også har fokus på de mindre kendte vinproducerende stater i USA. Denne aften vil Vin og Vin derfor også præsentere vine fra Oregon, Washington State og fra Canada. Vin og Vin har faktisk et stort udvalg i nord amerikanske vine, så det bliver helt sikkert en både spændende og smagfuld aften.
Pris 200,- kr. Tilmelding senest tirsdag den 30. januar.