Tirsdag d.25 februar Klubaften
Temaet for årets anden klubaften er også en genganger, men med stor spændvidde, nemlig
”Enkeltdrue vine fra hele verden”
Principielt burde en enkeltdrue vin jo udelukkende indeholde én slags druer. Men i mange vinområder er det tilladt at deklarere vinen som en enkeltdrue vin og alligevel tilsætte op mod 15% af andre druer.
I vinklubben er vi ikke kræsne, så hvis vinen er deklareret som enkeltdruevin er det helt fint for os.
Erfaringen fra tidligere smagninger, har vist at der kommer mange forskellige vine og på mange forskellige druer. Så denne aften giver helt sikkert mulighed for at lære lidt om de enkelte druers karakteristiske smage/dufte, når vi smager de forskellige druer op mod hinanden, eller måske samme drue fra forskellige områder/lande.
Tilmelding senest tirsdag 18. februar.