Onsdag 9. oktober 2024 kl. 19.00: Super vine fra Goosmann Vin
Ramsø Vinklub blev stiftet 6. oktober 1999, så i år kan vinklubben fejre 25 års jubilæum. ”Sølvbrylluppet” fejrer vi med efterårets første arrangement, hvor Goosmann Vin vil præsentere en række fremragende Rhone vine fra den lidt dyrere ende suppleret med lidt Bourgogne. Erfarne vinklubmedlemmer vil huske Goosmann Vin fra tidligere vellykkede arrangementer, som alle er blevet rost til skyerne af deltagerne (se mere på www.goosmannvin.dk).
Da det nu er vores 25-årsjubilæum, vil der også være lidt fast føde i form af lækre tapas/småretter.
Pris 350,- kr. Tilmelding senest torsdag 2. oktober.