Torsdag den 7. november 2019: "Ungarske vine"
Ungarn er - på trods af en lang historie med vinproduktion -et relativt ubeskrevet blad i Danmark. Det har vi i bestyrelsen tænkt os at gøre noget ved. Og vi starter i det små med en Ungarsk vinaften i Ramsø Vinklub. Vi har allieret os med PaTrio Vin fra Ølstykke. Firmaet har specialiseret sig i vine fra små - og i Danmark helt ukendte producenter, primært fra Balaton området. Men som vi jo tidligere har oplevet med andre såkaldte ”garageimportører”, har de fat i producenter der brænder for deres vine og derfor ofte er helt specielle. Vi er derfor overbevist om at vi kommer til at smage nogle helt særegne vine på denne Ungarske aften. Mød op og find ud af hvad Ungarn kan. Se mere på www.patriovin.dk
Pris 150,- kr. Tilmelding senest torsdag den 31. oktober. Tilmelding herefter er bindende.
Husk at overføre betaling for deltagelse til konto 1551-16892335, og husk at anføre afsender !
Alternativt kan der betales med Mobile Pay til 36046.
Som udgangspunkt, skal du være medlem for at deltage, men hvis der er ledige pladser, er du velkommen til prøve at deltage i arrangementet, for at se om det er noget du har lyst til fremover. Ud over navn og antal deltagere (max 2) bedes du oplyse e-mail og telefon.