Tirsdag d.15 februar 2022 kl 19: Klubaften
Temaet for årets næste klubaften er igen et land som vi heller ikke så tit støder på i de gængse vinbutikker, nemlig Østrig og dermed ”Østrigske vine”
Siden vinskandalen med kølervæske i vinen tilbage i 1985 har Østrig virkelig arbejdet på at komme tilbage som godkendt vinland. Og det er i den grad lykkedes – Østrig indførte hurtigt efter skandalen et af verdens skrappeste kontrol systemer for vine og der har ikke siden været forsøg på mærkelige tilsætninger til deres vine. Da de faktisk også kan finde ud af at fremstille vine, er de nu tilbage som et anerkendt vinproducerende land, omend med en begrænset eksport.
Østrig er jo mest kendt for deres hvidvine, bla. på Riesling og Grüner Veltliner, men flere og flere importører har nu også fået øje på deres glimrende røde vine, hvor de jo typisk anvender en række af deres egne druer som Zweigelt, Blaufränkish, og Blauburgunder. Mød op denne aften og bliv klog på hvad Østrigske vine står for i dag. Medbring egen flaske
Som noget nyt har vi indført krav om tilmelding også på klubaftener. I dette tilfælde er seneste tilmelding søndag d.13 februar